home  

 

 
   

Maler maler væg rød.        07.01.22

At male - bare male
Det er mig, der maler.
Små pensler, store pensler, ruller.
Se, jeg maler en te kande.
Og jeg maler rødt.
Røde vægge, røde rum. Masser af rødt.
Over det hele.


”Tupilakakrylmaleri”

Akrylmaleri på papir. De fleste 65x100 cm, enkelte større.

Tupilak er vredens og hævnens figur. Tupilak – stedfortrædende kriger. Når vi mennesker skal holde masken og spille det civiliserede spil, mens vi samtidig har vores blodtørstige små rovdyr ude for at dræbe og hævne.

Tupilak – stedfortrædende kriger. Du sender en tupilak mod din fjende og kan selv sidde derhjemme i fred og ro, mens tupilakken gør det af med ham. Tupilakken er en sej lille kriger. Den svømmer langt i de iskolde vande for at nå frem til fjenden og konfrontere ham. Satans udholdende. Den er bevæbnet med din krigeriske vrede. Tupilakken er et våben, et langdistancevåben affyret af dig. Du har fingeren på aftrækkeren. Det er din vrede, dit had, din krig.

Uretfærdighed udløser vreden og ønsket om hævn. Er man blevet uretfærdigt behandlet, og hvem er ikke det – så skal vreden udløses. Dampen skal lukkes ud.

Vreden er en farlig drivkraft. Nogen kommer til skade, hvis den ikke styres.

Som ved alle dødbringende våben, er der en alvorlig risiko ved brug af tupilak, og det er, at hvis fjendens åndelige kraft er større end din, og det kan man jo ikke nødvendigvis vide på forhånd. Hvis det er tilfældet, kan tupilakkens ødelæggende kraft vendes mod dig selv og slå dig ihjel. En forfærdende rekyl.

Tupilakken er i gammel tid fremstillet af åndemaneren ud af lidt dyreknogler, noget der tilhørte offeret, klude etc. Så blev der sunget og messet over den, og den blev vakt til live ved at suge på ejerens kønsdele. Dens kendetegn er opspilede øjne, næsebor og et stort gab med tænder, ofte stående med en dyremaske mellem benene.

Luft og vand er tykt af tupilakker på vej hid og did for at hævne uretfærdigheder. Der er rigtig mange af dem ude på mission, for der er begået rigtig mange uretfærdigheder, der skal hævnes. Under havoverfladen er trafikken tæt. Blandt de indædt fremadjagende målbevidste tupilakker er der også mange venligsæler og andre fisk. De er ikke part i vredens og hævnens algoritmer.

Venligsæler er søde og sympatiske. De har ikke noget med tupilakkerne at gøre. De er modsætningen til de psykopatisk fræsende tupilakker. De kommer med fred. Venligsælerne smiler meget. De har ingen dagsorden, de lever i nuet.


Ole Tophøj, november 2020 rev. januar 22

 


En arm og en tekande. Tingmaleri.

Selv om IT og virtual reality er her, lever vi stadig og samtidig i den gammelkendte virkelighed med alt, hvad det indebærer af møje og besvær. Vi kommer aldrig ud af afhængigheden af tingene. Vi har brug for dem, de hjælper os med de daglige gøremål.

En ny ting kan føles ligegyldig og udskiftelig, hvorimod en gammel brugt ting gradvis opnår personlighed og derigennem en tiltagende menneskelighed, hvorfor de til slut kan ende med at få malet ansigt på. Ophøjet til noget menneskeligt ligesom i Disneys og HC Andersens eventyr, hvor legetøjet får liv.

Der er et system, et hierarki mellem alle ting i verden, hvor målestokken er hvor tæt på mennesket, tingen befinder sig. Jo tættere på mennesket, jo højere placering. Tingene kan bevæge sig på denne skala fra bunden mod toppen. Med tiden bliver relationen til mennesket tættere.

Eksempel: Tekanden er helt klart en højere stående ting på ranglisten end spanden. Fremstilling af tekanden har krævet flere ressourcer end fremstilling af spanden. Tekanden hører til i kultureliten. Slitagen er minimal, den holder længe. Spanden derimod hører hjemme i grovproduktionen. Den slides op, smides ud og erstattes.

Én ting er, at... kan man starte en sætning med og derved sætte tingene op imod hinanden. Men en ting er først og fremmest en ting. Det gælder også en spade. En spade er en spade, kan man også starte en sætning med, og dermed mener man, at skære igennem nydelig indpakning og gå til benet. Det har ovenikøbet en folkelig resonans. Fordi alle ved, at politikere taler udenom og forskønner tingene, er der et behov for at gennemskue, hvad det drejer sig om. En rose er en rose. En tekande er en tekande. Bogstavelige erkendelser, der sætter tingene på plads og ikke lover mere, end der kan holdes.

Tingen er motivet. Uden ting, intet billede. Der var en gang en ting og en tekande. Ting kan være omfattende. Det kan for eksempel være alting. Hele universet. Så bliver det så stort, at tekanden forliser. Det bliver en mængdebetegnelse.

Nyhed i radioavisen: ”Der er fundet en arm...” Det er fra ubåds mordet.

Hvis den er løsrevet fra kroppen og dermed har mistet sin naturlige sammenhæng med kroppen, er den så blevet en ting i stedet for det, den var før? Nej, det bliver den aldrig. Ting er noget, mennesker har lavet.

Ole Tophøj december 2017 – revideret januar 2022

 

 
 


De Hovedløse er uønskede i Danmark

I de uvejsomme områder i udkanten af verden, hvor hvide mennesker endnu ikke havde sat deres fod blev de hovedløse fundet af hvide opdagelsesrejsende i 1300tallet. Også mange andre arter, racer og fænomener blev fundet af europæere i den tid, og beskrevet i fortællinger, der blev spredt i Europa via håndskrifter og illustrationer, for eksempel skyggefødder, hundehoveder, kykloper, kentaurer, havfruer m.fl. De blev opdaget og beskrevet som en slags antropologisk projekt. De blev ikke koloniseret og udbyttet som indianerne blev 2 århundreder senere, da spanierne opdagede Amerika omkring år 1500. Men måske skyldtes det ikke europæernes humanisme, men nærmere, at man ikke kunne finde dem igen.

Eksotiske dyr som elefant, giraf og andre, har været lige så fremmedartede og sensationelle, men har alligevel hørt til det virkeliges verden, ved vi nu. Har de hovedløse hørt til i den virkelige verden eller har der været tale om fantasi og indbildning? Vi er tilbøjelige til at placere dem i afdelingen for fantasi og fiktion, da vi ikke har antruffet dem på jorden siden. Skillelinjen mellem det virkelige – naturen – og det fiktive har været svag. Fantasiverdenen og usynlige fænomener har haft en stor plads i middelalderens virkelighed. Man har ikke haft forudsætninger for at skelne. Autoriteterne (kirken) har godkendt fabelvæsenernes eksistens. Dermed har de eksisteret.

Men nu de hovedløse – de er ikke sammensatte væsener som f. eks. Kentaurerne. De ligner sådan set bare mennesker, der er alternativt sat sammen. Vanskabninger for at sige det ligeud. Hvis man nu forudsætter, at de findes... Hvis de nu dukkede op igen og kom til Europa ligesom flygtninge og indvandrere fra andre lande. I de samme synkefærdige småbåde over Middelhavet. Hvordan ville vi tage imod dem? Kan de integreres i vores samfund? Hvad kan de overhovedet? Kan de fungere i vores civilisation? Er der muligheder i showbusiness? Eller bliver de, hvis de kommer hertil, udstødte, der må overleve som flaskesamlere og tiggere sammen med zigøjnerne.

Men den fysiognomi – med ansigtet applikeret på brystet på den måde kan der næppe være plads til meget hjerne mellem lungerne. Og hvad med bevidsthed? Kender de sig selv? Og hvad ellers har der måttet spares på i deres biologiske komposition? At holde hovedet højt er de selvsagt ikke i stand til. Er de derfor uden stolthed? Uden hoved er de 30 centimeter lavere end mennesket. De er små. Vi kan se ned på dem.

Ole Tophøj

august 2016

 

 
 

 

 
 

Ole Tophøjs foto / maleri.

 

Fotografiet er en central ting i samtidskunsten generelt såvel som i mit kunstneriske arbejde.Når jeg arbejder med fotografi tager jeg udgangspunkt i egne eller andres fotos der bearbejdes videre i photoshop til en tilstand, hvor det oprindelige foto er blevet endevendt og der er taget stilling til billedelementerne ud fra en forestilling om billedets formål og idé. Det er en arbejdsmetode, der minder nok så meget om maleriets. Det skal igennem en længere proces fra det oprindelige foto til det færdige billede. Men hvor maleren starter med et hvidt lærred starter det digitale computerarbejde med et foto, der så skal blive til et billede ved hjælp af oprydning, redigering, bearbejdning.

 

Selv når jeg arbejder med maleri er fotografiet nærværende. Forarbejdet (skitsearbejdet) udføres mestendels på computer. I den digitale verden er der ingen forskel på foto og tegning. Alt bliver oversat til pixler. Pixlerne er den digitale billedopbygnings grundlæggende byggesten, og dem har jeg brugt som motiv på forskellig vis i både foto og maleri. Ved at forstørre dem – bruge en lav opløsning - får vi et billede med takker. Et anonymiseret og generaliseret billede, der skal leve på sin abstrakte kvalitet. Illusionen (det som billedet forestiller) nedtones. Detaljer forsvinder og det overordnede – det vigtige - står tilbage. I mit maleri har fremgangsmåden fra idé til værk været at trække fra og rense ud for at opnå det enklest mulige. Hvor meget kan vi undvære? Til sidst er motivet reduceret til et tegn, næsten et logo.

Ole Tophøj august 2012

 

 

 


CV - OLE TOPHØJ
Født 1954. Uddannet på Kunstakademiet, København 1980 - 86.

Udvalgte udstillinger:
 
"Bande". Installation.
Galleri North, marts 2013.
 
"Træ, papir, saks". Skulptur og maleri. Sammen med Begona Goyenetxea og Ole Broager.
Gall. Bie & Vadstrup, København. Juni 2012.
 
"Fra bord til væg - og omvendt". Maleri og keramik. Sammen med Anne Tophøj.
Clausens Kunsthandel, maj 2012.
 
"2 malere ringer på". Maleri sammen med Thomas Kiær.
Møstings Hus, Frederiksberg, febr. 2012.
 
"Kvadrat, Cirkel og Bedøvende Orange". Maleri
Galleri North. 2009

"Digitale billeder". Foto
Galleri 360
°. 2007

”Hoved og Bold”. Foto.
Clausens Kunsthandel. 2006.

”Fiskerkavalkade”. Foto. 2005.
Nordjyllands Kunstmuseum, Ålborg.

”Interim”. Maleri. Gruppeudstilling.
Den Frie.2003 og 2005.

”Kunststofkunst”. Gruppeudstilling.
Teknisk Museum, Helsingør. 2002.

Fotoudstilling
Clausens Kunsthandel. 2002.

"Zebra". Gruppeudstilling.
Den Frie. 2000, 2001 og 2002.

"16". Gruppeudstilling.
Den Frie. 2001.

"Skiftende Hoveder". Foto.
Clausens Kunsthandel. 1999.

 

Solgt til Statens Kunstfond, Nordjyllands Kunstmuseum m.fl.
Modtaget legat fra Statens Kunstfond 2006.
Medlem af Kunstnersamfundet og
Billedkunstnernes Forbund.
www.clausenskunsthandel.dk

 

 
 
 
Kontakt
Ole Tophøj
Avnedevej 3
2730 Herlev
44 84 51 74
oletophoej@gmail.com